Hvordan foregår terapien? Ofte startes terapien med at du finder fodfæste/bliver mindful*, det er altid en god måde at komme tilstede på samt dæmpe din stress. Dernæst at blive dine sanser bevidst, ved fx at se dig omkring = orientere dig der hvor du er, som kan give en endnu bedre oplevelse af at være til stede her og nu. Når du har fundet fodfæste, er du bedre rustet til et nænsomt arbejde med ubehagelige hændelser. |
||
|
Dernæst lærer du og får viden om, hvordan du når som helst kan flytte fokus væk fra ubehag. Jeg hjælper dig de første gange. Du vil lære at flytte fokus væk fra ubehag til gode oplevelser eller rare indre fornemmelser. I metoden rettes fokus mod at det autonome nervesystem ikke overbelastes (igen). Re-traumatisering kan således undgås. | |
Der arbejdes endvidere med forfinelse af kropslige oplevelser, også kaldet titrering, og nye kropsoplevelser og erindringer får mulighed for at dukke op og kan være med til at give mening og forståelse for det skete. Terapeuten(jeg) vil følge og understøtte og der vil ikke være noget der er rigtigt eller forkert, kroppen taler sit eget sprog, kroppen husker. Et nervesystem der er blevet overbelastet og ikke efterfølgende har været i stand til at regulere sig tilbage til et naturligt flow, må hjælpes til færdiggørelse af ikke afsluttede instinkt handlinger., så som kamp, flugt eller stivnereaktion. Ved overaktivitet (vrede, aggression) i det autonome nervesystem handler det om at dæmpe overaktiviteten og ved manglende aktivitet (træthed, depression) handler det om igen at hente energi. Dette er blot nogle af måderne at arbejde på.
Mindful – hvad er det lige det betyder? Mindful betyder at være nærværende, at have fuld opmærksomhed med tilstedeværelse af alle sanser. Mindfulness (engelsk) trænes ved opmærksomhedsøvelser, der opøver evnen til at fokusere og være opmærksom på åndedrættet, kroppens enkelte dele og på sindet. Dette giver ro og velvære. Bruges i forbindelse med håndtering og behandling af stress. Stammer fra buddismen. Giv dig selv den opmærksomhed, om du har været Mindful i dag! |